Hvad er ADHD/ADD

ADHD/ADD eller Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en tilstand, der påvirker, hvordan nogle mennesker tænker, handler og føler.
Det er ikke bare en fase, man vokser ud af; det er en neurodevelopmental lidelse, som ofte bliver bemærket i barndommen, og som fortsætter ind i voksenalderen.

Dog kan udtrykket for ADHD/ADD skifte over tid, da man som voksen har tillært sig nye redskaber til at håndtere ADHD, der kan dog stadig være visse udfordringer, som man skal have hjælp til.

De første optegnelser omkring ADHD er nedskrevet i en medicinal tekstbog af en tysker ved navn M. A. Weikard i år 1770-1775.

I 1960´erne stiger forskningen omkring børn med ADHD/ADD primært omkring de børn, som der ikke kan sidde stille i skolens undervisning, og frem til den dag i dag, hvor der ligeledes forskes i ADHD/ADD hos børn og voksne samt kønsforskelle.

ADHD har altså været på banen i en længere periode, og er ikke et fænomen som nyligt er opstået eller som optræder som “en mode diagnose”.

“Lige pludseligt er der så mange der har ADHD/ADD.
Er det bare en diagnose psykiaterne giver hvem som helst?”

Man kan sige, at verdens lærde tidligere havde mange disputter omkring, hvordan jorden så ud. Ret forenklet udtrykt er jorden flad eller rund ? Hvor man tilsidst blev enige om, at jorden nok var rund i stedet for flad.

Ligeledes har der været mange diskussioner omkring ADHD/ADD i forskellige fora, om hvorvidt diagnosen er valid eller ej. Dette til grund for megen frustration hos mennesker med ADHD/ADD, idet deres indre kamp for at blive forstået og accepteret af deres omverden fortsætter.

“Andre tror ikke på, at jeg har ADHD/ADD.
Jeg bliver nogen gange mødt med, at jeg ikke ligner en der har ADHD/ADD, fordi jeg har uddannelse, arbejde og familie”

“Jeg ser rolig ud udenpå, men indeni min hjerne ræser mine tanker afsted, og jeg har svært ved at finde hoved og hale på det hele.

“Der er ikke nogen, der ved hvordan det er, at være mig. Og når de så siger, at sådan kan jeg da også have det. Så er jeg ved at sprænge i luften. For de har det jo ikke svært ved at få det hele til at hænge sammen, sådan som jeg har!”

Bestil tid til min klinik

Online booking

Hjernens kemi når man har ADHD/ADD

Neurotransmittere: Hjernens “Budbringere”

Hjernen kommunikerer gennem kemikalier, der kaldes neurotransmittere. Disse neurotransmittere fungerer som budbringere, der sender signaler mellem neuroner (nerveceller). De mest relevante neurotransmittere i forbindelse med ADHD/ADD er dopamin, noradrenalin og serotonin.

Dopamin: Dopamin er ofte forbundet med belønning, motivation og glæde. Forskning har vist, at personer med ADHD/ADD ofte har lavere niveauer af dopamin eller en nedsat evne til at regulere dopamin. Dette kan føre til vanskeligheder med at fokusere og opretholde opmærksomhed, da hjernen ikke modtager de nødvendige signaler til at motivere handling.
Noradrenalin: Noradrenalin spiller en vigtig rolle i opmærksomhed og reaktionstid. Ligesom med dopamin kan der være ubalancer i noradrenalin-niveauerne hos personer med ADHD/ADD, hvilket kan føre til problemer med at koncentrere sig og styre impulser.
Serotonin: Serotonin er en neurotransmitter, der primært er kendt for sin rolle i humørregulering og følelsesmæssig stabilitet. Der er også forskning, der tyder på, at serotonin kan påvirke opmærksomhed og impulskontrol. Nogle studier har antydet, at personer med ADHD/ADD kan have ubalancer i serotoninniveauerne, hvilket kan bidrage til emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Serotonin er også involveret i søvn og appetit, og ubalancer her kan yderligere påvirke ADHD/ADD-symptomer.

Hjernens Struktur

Ud over kemisk ubalance er der også strukturelle forskelle i hjernen hos personer med ADHD/ADD. Forskning har vist, at visse områder af hjernen, såsom præfrontal cortex, er mindre aktive hos personer med ADHD/ADD.

Dette område er ansvarligt for beslutningstagning, impulskontrol og planlægning. Når dette område ikke fungerer optimalt, kan det resultere i de klassiske symptomer på ADHD/ADD, herunder impulsivitet og vanskeligheder med at fokusere.

Så hvad er det, der er svært, når man har ADHD/ADD ?

At holde opmærksomheden og ikke blive forstyrret – at kunne fokusere på en opgave uden at lade sig forstyrre af sansninger der kommer udefra – det kan også være indre forstyrrelser i form af tanker eller uro i kroppen.

“I skolen var det svært for mig at koncentrere mig i timerne. En lille lyd fra en af de andre, og jeg var forstyrret. Det tog mig vildt lang tid, at komme tilbage til undervisningen og tit så kom der bare noget andet, som jeg blev optaget af, og så var jeg afledt igen.”

Holde fokus på detaljerne – at kunne se det hele billede – ofte går det så stærkt i hjernen at den ikke når at processere detaljerne, da det ofte bliver for uoverskueligt.

“Når jeg skal løse en opgave er det sjældent, jeg får det hele med. Jeg har faktisk brug for, at få mine opgaver delt op i små bidder, da jeg ellers mister for mange detaljer.“

Ser ud til ikke at lytte -Falder ud af kontakten og går ind i egne tanker og sansninger. Dagdrømmer.

“Til skole-hjem samtalerne sagde lærerne tit til min mor, at jeg sad og dagdrømte i undervisningen. De bad mig om, at følge lidt mere med, og så var den ged barberet.“

Har svært ved at følge en instruktion – der kører så mange spor af information i hjernen, at den givne instruktion udefra bliver overdøvet af den indre og ydre larm af sansninger og tanker.

“Det har altid været svært, når læreren har givet en fælles instruktion i klassen. For det første så har jeg allerede glemt tre punkter i instruktionen, og for det andet så er der nogen af detaljerne, jeg ikke har hørt.“

Besvær med at organisere/strukturere opgaver – igen bliver opgaver uoverskuelige pga. forstyrrelser i form af tanker og sansninger både indefra og udefra.

“Jeg forsøgte virkelig at høre efter i timen, men jeg blev hele tiden forstyrret. Til sidst gav jeg op og gik på toilettet. Jeg skreg ned i mine hænder af bare frustration. Det lykkes mig først at lave på opgaven, da jeg var hjemme hos mig selv, hvor jeg ikke blev forstyrret.“

Undgår opgaver der er krævende i lang tid – det handler om at man med ADHD/ADD ofte bliver afledt, og at det kræver utroligt meget at kunne vride sin opmærksomhed og koncentration tilbage, til det man blev afbrudt fra. Så når der har været mange afledninger, så forsvinder målet for opgaven hurtigt, og det bliver mere svært at få opgaven gjort færdigt.
Når man har ADHD/ADD bruger man i forvejen utroligt meget af sin mentale kapacitet på selv hverdagsopgaver, som for andre ligger lige til højrebenet, så i den forstand er den mentale kapacitet allerede på nedsat funktion.

“Når jeg skal lave opgaver, der tager lang tid. Skal jeg først forbi en hurdle, der hedder – så går du igang. Jeg kan udsætte mine opgaver i det uendelige. Jeg tror, det er fordi, jeg ikke kan overskue en opgave, der er alt for stor. Det bliver på en måde for uoverskueligt.
Når jeg så endelig i sidste øjeblik er kommet igang, så kan jeg ikke finde rundt i opgaven, og jeg får pludselige indskydelser til at lave kaffe, støvsuge og alt muligt andet. Bare for at slippe.”

Ting der er nødvendige for at løse en opgave bliver væk – opmærksomheden er konstant udfordret for et menneske med ADHD/ADD, og det er let at forlægge ting, hvor opmærksomheden har været delt eller rettet mod et andet objekt eller sansning.

“Jeg kan nogen gange finde min pung i køleskabet.“

Let afledelig – bliver hurtigt forstyrret i opmærksomheden. Hjernen kører som oftest et massivt antal spor. Der er ikke noget filter for, hvilke sansninger der kommer igennem til en med ADHD/ADD.
De opfanger som regel det meste, samtidig med at hjernen kører på overdrive for at bearbejde de indtryk, som der kommer ind. Derfor kan det være svært at holde fokus på at vaske op, hvis der foregår noget andet, som kan være mere spændende. Hjernen mangler dopamin, og er i gang med at finde noget der kan stimulere denne mangel.

“Jeg har tit lyst til alt muligt andet, end det jeg er igang med.“

Glemsom i daglige aktiviteter – igen er der så mange spor af indtryk, information, bearbejdning af tanker, indtryk og andet, at det er let at glemme ting i hverdagen.

“Jeg glemmer tit at sætte aftaler i kalenderen, og når jeg husker det, kan jeg komme til at sætte et forkert tidspunkt ind. Så lige pludselig kan der stå en aftale, som jeg ikke har styr på. Det er ret stressende.“

Læs mere om emnet på ADHD-foreningens hjemmeside.

Er der forskel på mænd og kvinder med ADHD/ADD ?

For det første er der ikke nogen mennesker der er ens. For det andet er der en stor forskel på mænd og kvinder alene af den årsag, at det er to forskellige køn, vi taler om. For det tredje har det en betydning, hvilke hormoner der er drivkræfter i vores krop og hjerne. Så hvilke problematikker, kan en pige/kvinde med ADHD/ADD yderligere have?

“Det er som om min hjerne går i dvale, når jeg skal have min menstruation.
Lige pludselig kan jeg mangle ord for ting, som jeg udmærket kender. Det er ligesom om min hjerne sløver ned. Det er bare så svært at tænke sammenhængende i den periode.”

I en kvindes cyklus forekommer der stigninger og fald i de kvindelige kønshormoner – hvad betyder det så for en kvinde med ADHD/ADD?

svingninger i hormonerne i kvindes cyklus — *Når hormonerne kører op og ned, er jeg bare træt og hidsig*

Når der kommer svingninger i hormonerne, så har det en betydning for en ADHD/ADD hjerne, som i forvejen er udfordret på de eksekutive funktioner. Det vil sige, de funktioner, som styrer planlægning. Evnen til at sætte mål og udvikle strategier for at nå dem. Dertil kommer organisering, tidsstyring, impuls og kontrol, at kunne konsekvensberegne, fleksibilitet, og arbejdshukommelse. Alle disse funktioner bliver yderligere nedsat, og deri yderligere et fald i serotonin niveauet, som er med til at regulere dit humør.

“I perioderne hvor hormonerne kører op og ned, er jeg bare træt, hidsig og ked af det. Det er meget værre, end det plejer at være.”

“Selv de mindste opgaver synes uoverskuelige, og jeg kan slet ikke komme igang med noget som helst. Jeg føler mig som en fiasko.”

Disse ovenstående faktorer kan give angst, depressionslignende symptomer, tankemylder, og følelser der kan virke overvældende og svære at kontrollere. Men lige så hurtigt som det hele kan synes umuligt, så reguleres hormonerne igen via cyklus, og livet synes igen mere stabilt eller genkendeligt.

“Jeg får hurtigt stress i kroppen i perioden op til menstruation. Det kan også tage noget ekstremt angstfyldt og depressivt med sig, og det er vigtigt for mig, at jeg får hvilet i den periode, ellers knækker jeg helt sammen.

Nu har jeg lært at holde øje med min cyklus, så jeg ikke starter en krig på et hormonelt grundlag.”

“Det føles som en momentan sindssyge, hvor ingenting fungerer. Det kan være svært til daglig, men under hormonsvingningerne har jeg det bare forfærdeligt.
Jeg tænker, det er et mirakel, at min mand ikke har bedt om skilsmisse endnu. Jeg kan bare ryge op gennem taget som en raket, og kan finde på at sige de mest forfærdelige ting.
Men lige pludselig er det ovre, og noget af tågen letter”