Psykoterapi i hjertet af Århus C

Velkommen til min praksis i hjertet af Århus C, hvor jeg tilbyder psykoterapi i et trygt og støttende rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og hvad der volder dig besvær.

Som psykoterapeut har jeg specialiseret mig i at hjælpe voksne med ADHD, angst, depression, traumebehandling, selvværdsproblematikker, afhængighed og stressrelaterede lidelser. Gennem en bred vifte af terapeutiske metoder, herunder kognitiv terapi, kropsterapi, klientcentreret terapi og gestaltterapi.

Jeg vil sammen med dig arbejde på at skabe en skræddersyet oplevelse, der møder dine individuelle behov, samt skabe klarhed over din grundlæggende problematik, og hvilke skridt du kan tage for komme videre.

Mental sundhed er en grundlæggende del af et tilfredsstillende liv.
Min praksis fokuserer på at styrke din selvforståelse og give dig redskaber til at håndtere livets udfordringer. Uanset om du søger individuel terapi, parterapi eller gruppeforløb, er jeg her for at støtte dig i den rejse mod personlig vækst, frihed og øget livskvalitet.

Bestil tid til min klinik

Online booking

Hvad kan du forvente, når du går i psykoterapi?

At gå i psykoterapi kræver mod og vilje til at se det, der er og være sammen med sig selv.

I mit perspektiv kan psykoterapi eller nogen andre former for terapi dog ikke stå alene; dybe erkendelser er kun begyndelsen til at skabe forandring.
Dybe erkendelser er gode, og kan være et afsæt til at ville skabe en forandring, fordi man opdager noget i sig selv eller sit, som ikke fungerer optimalt.

Når jeg gentagne gange har banket hovedet ind i muren, og den ikke forandrer sig eller flytter sig, så er jeg nødt til at finde en anden tilgang. Men først skal jeg erkende, at det ikke virker, hvad jeg gør, og dernæst skal jeg have et ønske om, at gøre noget andet. Jeg skal til at arbejde med mit indre samt mine handlinger og få disse afstemt.
Det vil sige, at for at udviklingen ikke kun foregår på et indre plan, er min overbevisning, at man hele tiden skal øve sig på, hvad det er, man endnu ikke har lært, indtil de nye færdigheder begynder at slå rod.
Dette inkluderer at sætte sunde grænser og kommunikere dine behov klart. Disse færdigheder vil ikke kun ændre sig, men også forbedre dine relationer, selvom de involverede ikke deltager i terapi.

At arbejde terapeutisk med kroppen

I nogle tilfælde kan kroppen huske traumatiske begivenheder, som ikke længere kan erindres af den menneskelige hjerne. I de tilfælde kan vi arbejde via kroppen i stedet for det mentale.

Mennesket er en helhed, hvor krop og psyke er sammenhængende. Hvis du har det psykisk svært, kan din krop symptomatisk reagere med smerte, træthed og diffuse sammenhænge, hvor det måske ikke umiddelbart giver mening, hvorfor kroppen reagerer, som den gør.

Psykiske tilstande som fx. Angst, trauma, stress og depression giver som oftest udslag i søvnproblemer, irritation, angst, tankemylder osv.
I disse tilfælde kan kropsterapien været et andet redskab til behandling af et traumer, som ikke længere kan italesættes med ord.

Psykoterapi kan tage mange former, men udgangspunktet er det samme.
Der ønskes bedring, forløsning, forståelse og udvikling, og det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Psykoterapeutisk case story – to eksempler på psykoterapeutiske sessioner

En mand (Bo) kommer hos mig i min psykoterapeutiske praksis i Århus C.
Casen er fiktiv, men beskriver en kendt problematik i min praksis.

En mand (Bo) kommer til psykoterapi hos mig i min psykoterapeutiske praksis i Århus C.

Bo fortæller, at han har det skidt, og at han sover dårligt om natten. Bo arbejder i en større virksomhed, er gift og har to børn på 6 og 10 år.

Bo fortæller, at han tror, at hans kone (Lone) er utro, og at han har en oplevelse af, at hans kone lyver for ham. Han fortæller, at hans kone ind imellem er væk i flere timer med gyldige grunde, men han har alligevel en fornemmelse af, at noget ikke er, som det skal være. Bo har konfronteret sin kone, som tilbageviser, at der skulle være noget galt.

Bo optræder ængsteligt og stresset i sessionen og virker meget tyndslidt. Bo taler med hurtig stemme og springer rundt i de ting, som han gerne vil tale om.

Bo fortæller, at han har svært ved at koncentrere sig om sit arbejde, da hans tanker nonstop kredser omkring hans kone, og de tiltagende problemer, som opstår i hjemmet.

Bo mærker uro i kroppen – han har ondt i maven, brystet og i nakken.

Bo fortæller, at han næsten ikke kan trække vejret, når han ligger i sengen om aftenen. At hans tanker ræser afsted omkring mulige scenarier omkring, hvad der foregår, og om hvad han nu skal gøre ?

I sessionen er det tydeligt, at Bo er fanget i en konstant stress tilstand. Det vil sige, hans amygdala – krybdyr hjernen er aktiveret.

Når amygdala er aktiveret, så reagerer kroppen og hjernen, som om den bliver angrebet – og man vil enten forsvare sig ved at angribe -ved at flygte – eller ved at spille død, indtil faren er drevet over.

Hjernen bliver i den konstante stress overaktiv. Overaktiv på den måde, at der opstår tankemylder, omkring det, der er farligt. Og jo mere hjernen tager over, jo mere stiger det følelsesmæssige niveau også. Kroppen reagerer samtidig med symptomer – sammentrækning i muskulaturen. Åndedrættet bliver hurtigere, og det bliver måske sværere at trække vejret. Man kan begynde at svede, eller det helt modsatte – kroppen bliver helt kold og stiv.

Der opstår en ond cirkel, hvor tanker, følelser og kroppens signaler gentagende går ind og forstærker hinanden.

Når amygdala er aktiveret og hjernen er overaktiv, tænker man ikke rationelt. Det vil sige, at tanker båret af angst bliver forstørret. Kaos indtræder og navigation er næsten umuligt for Bo.

I denne session var der fokus på, at skabe ro.

Bo havde først og fremmest brug for, at ventilere sine tanker omkring sin kone. Dernæst arbejdede vi med at berolige amydala i hjernen, så rationalet kunne vende retur.

Via åndedrættet og klientcentreret terapi kan der skabes ro i kroppen. Når kroppen begynder at falde til ro, følger hjernen og følelserne med, hvilet gav Bo mulighed arbejde med sig selv.

Bo begyndte at kunne koncentrere sig om, hvad han havde brug for. Hvad der var vigtigt for ham, for at han kunne fungere.

Ligeledes var der nu også plads til, at Bo kunne begynde at skille tingene fra hinanden via kognitiv terapi, hvilket gav Bo mulighed for at kunne navigere og forholde sig til sin mulige situation uden at angsten skulle løbe afsted med ham.

Bo fik redskaber med sig hjem, til fortsat at arbejde med at berolige sit nervesystem.

Det er vigtigt, at Bo hjemme fortsat arbejder med at berolige sit nervesystem, idet han fremadrettet vil komme i situationer, hvor han vil opleve stress, angst og uro, og jo mere han får øvet sig i at skabe ro indeni – jo bedre vil han være rustet i fremtiden til andre belastende hændelser og episoder i livet.

En kvinde (Else) kommer til en psykoterapeutisk session hos mig
Casen er fiktiv, men beskriver en kendt problematik i min praksis.

En kvinde (Else) kommer til en psykoterapeutisk session hos mig. Else beskriver, at hun ofte føler sig træt og drænet. Else oplever, at hun næsten ikke kan hænge sammen og er meget ked af det. Else er 37 år gammel og bor sammen med en mand (YM). Hun har tillige 3 børn fra et tidligere forhold. Ys eksmand bor i nærheden af hende, men ser sjældent sine børn eller deltager i arrangementer, der vedrører de tre børn. Børnene er alle piger i alderen 10 – 13 – 15 år. Ys samlever YM er glad for pigerne, men Pigerne har svært ved at tage YM til sig, så de afviser hans tiltag om samvær og hjælp, når pigerne har brug for det.

Else bliver bedt om, at fortælle om et konkret eksempel på, hvordan hendes hverdag kan se ud.

Else fortæller, at hun om morgenen står op kl 5.30. Der skal laves morgenmad, og der skal smøres madpakker til pigerne, inden de skal ud af døren. Pigerne bliver vækket kl 7.Y hjælper den yngste pige med at få pakket sin skole taske.
Else står som regel klar med cykelhjelm og taske i døren.

Når pigerne er taget afsted ræser hun afsted på arbejde. Else har ca. 30 min i bil på arbejde, og havner hver morgen i myldertrafikken. YM møder først kl. 8 og kan gå på arbejde på ca. 10 min.

Mens Else er på arbejde kommer hendes leder med en ny og spændende opgave til hende. Else er udpeget til, at skulle være ansvarlig for at skabe en brochure om et nyt tiltag på arbejdspladsen omkring det opkommende it system. Else tænker ikke selv, at hun er særligt it kyndig, og har svært ved at se sig selv som forgangskvinde for et sådant projekt. Else takker dog alligevel ja tak til opgaven.

Senere på dagen ringer Elsess mor. Hun vil gerne have hjælp efter arbejde til at købe nogle nye kurvestole til udestuen. Else forsøger, at sige til sin mor, at hun skal noget andet, men mor accepterer ikke Elses forsøg på at at betakke sig.

På vej i bilen til sin mor, sms YM at Elses veninde sidder i køkkenet, da hun lige kom forbi. Veninden har taget en rokke med og en stor pose med uld, da det jo kunne være hyggeligt, at prøve at spinde sin egen uld til garn. Veninden vil sætte sig ind i stuen og vil vente på Else kommer hjem. Else forsøger at sige, at det varer et stykke tid, før hun kommer hjem. Om de kan finden en anden dag i stedet ? Elses veninde siger, at det gør da ikke noget, da hun bare vil begyndte at rigge rokken til, og at hun vil sortere garnet på gulvet og sofabordet.

YM sender endnu en sms. Husk jeg skal til møde lige om lidt. Der er fars i køleskabet.

Om aftenen oplever Else, hvordan jorden drejer. Hun føler sig svimmel og får kvalme. Else begynder at svede, og det gør ondt i brystet. Åndedrættet begynder at blive besværet. Else går i panik – det føles som om hun skal besvime. Else hyperventilerer og begynder at græde voldsomt.

I en session (psykoterapi) som denne – er der igen behov for at berolige nervesystemet ligesom i den tidligere psykoterapeutiske case story.

Der er dog i denne flere tråde, der er interessante at belyse, såsom:

Hvordan har Else det med grænse sætning?
Hvordan har Else det med at bede om hjælp?
Hvilke mønstre har Else indlejret?
Hvor kan hun genkende mønstrene?
Hvem har lært hende disse mønstre?
Hvordan føles det at være dig?

Det er nogen af de relevante spørgsmål, der dukker op, og der kan være flere forskellige terapeutiske vinkler i arbejdet med Else.

Indenfor det kognitive felt kunne det være relevant at arbejde med tanker, følelser og handlinger. Omstruktureringer af tanker der vil kunne bibringe nye vinkler og perspektiver.

Indlæring af nye måder at håndtere sig selv på, ved at synliggøre, hvilke mønstre der er indlejrede i Else. Afdækning af forsvar og/eller mangel på disse.

Endelig vil jeg-støttende terapi med fordel kunne anvendes her. Jeg-støttende terapi kan anvendes, når et menneske har svært ved at stå med sig selv og i sig selv.

En øvelse som Else ville kunne få med sig selv, var at begynde at mærke efter i sig selv, inden hun siger ja eller nej til ting. Kan jeg lide det? Eller kan jeg ikke lide det?
Da dette vil kunne give en større fornemmelse og forståelse for, hvad vil jeg være med til, og hvad vil jeg ikke være med til. En opfølgende opgave kunne efterfølgende være, at begynde at sige nej tak, når hun ikke kan lide det og ja tak, når hun godt kan lide det, hun mærker.

Kropsterapi hos mig

I kropsterapien bruger jeg forskellige teknikker, og har fokus på at bringe krop og psyke i balance. Jeg arbejder indfølende med at berolige dit nervesystem, bringe din krop og sind i svingninger, løsner spændinger og blokeringer der giver smerte i kroppen.

En vigtig bestanddel under denne terapi form er brugen af dit åndedræt, som skaber fokus og frihed i kroppen. Hvis man fx. Er meget stresset, holder man ofte op med at trække vejret eller trækker kun vejret halvt i små stød.

Det vil sige, at dine nedre organer ikke bliver bevæget og motioneret naturligt af dit åndedræt, med det resultat, at muskler og organer kan synes stive og til tider ophobede af affaldsstoffer og væske.

Endelig vil der være mulighed for, at din hjerne tolker din krops signaler til, at der er fare på færde, selv når der ikke er det.

Jeg har haft en “diagnose” med kronisk stress. Jeg tænker, at min krop og hjerne var super stresset, men jeg har aldrig rigtigt vidst, hvad jeg kunne gøre ved det. Jeg havde problemer med at sove om natten, da min hjerne ræsede afsted. Jeg fik hjælp til at lære, hvordan jeg kunne afstresse min krop og hjerne i løbet af dagen, og det fik helt klart også betydning for min nattesøvn. Jeg kan stadig opleve, at min hjerne går amok, og så går der ikke ret lang tid før min krop også reagerer. Men nu ved jeg, hvad jeg skal gøre, og det hjælper mig.

Derfor er det vigtigt at arbejde med åndedrættet i kropsterapien, da man ved at skabe et dybere og et mere roligt åndedræt ret hurtigt overbeviser hjernen om, at alt er ok, og derved ikke belaster krop og hjerne yderligere.

Jeg har ikke vidst, at jeg ikke trak vejret ordentligt. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg var forpustet hele tiden. Jeg har i mange år spændt op i maven og kun trukket vejret i brystkassen. Når jeg gør det idag, føles jeg meget forkrampet i min krop. Så der er virkelig forskel på, hvordan jeg trækker vejret.

Rent praktisk foregår kropsterapien hos mig ved, at du ligger på en briks i dit undertøj med et tæppe på. Det kan være vi taler sammen under forløbet, men det kan lige så vel være vi ikke gør.

Jeg modtager ofte beskeder af forskellig art, når jeg behandler, og i de tilfælde, vil jeg spørge dig om, du vil have disse formidlet. Ofte er det beskeder i form af billeder, men det kan lige så vel være ord eller stemninger. Min erfaring er, at disse viderebringelser giver mening for den der ligger på briksen, og at denne kan bruge disse i sin forståelse af sig selv eller dennes relationer.

Hvad kan du forvente under og efter en kropsterapeutisk session

Under og efter en kropsterapeutisk session kan der optræde mange forskellige følelser, som kan have forskellig karakter og udtryk. Følelserne kan fremtræde voldsomt intense, men disse kan også have været holdt tilbage som en flaske champagne, hvor proppen omsider springer af, og der kommer mere plads.

Du vil også efter psykoterapi-sessionen kunne opleve symptomer af influenza lignende karakter, og det er igen en helt naturlig og forventelig reaktion på en krop og et sind, der har været under pres af forskellig art, og hvor der nu er skabt mere plads.

Forestil dig en dæmning der har holdt masser af vand tilbage. Hvis den dæmning bliver sprængt i stykker, så fosser vandet frem uden forbehold, sådan kan det også føles indeni både følelsesmæssigt og fysisk.